VELKOMMEN TIL
LENES KØRESKOLE i AABENRAA

Lene Jauert

Er du klar til at sætte kursen mod friheden på vejen?

Med 24 års ekspertise bag mig har jeg guidet talrige elever mod målstregen, så lad mig hjælpe dig med at føle dig selvsikker og tryg, når du træder ud i trafikken på egen hånd.

Det handler dog ikke kun om at mestre bilen – det handler også om at mestre dine nerver. Jeg er her for at tackle enhver form for bekymring eller nervøsitet, du måtte have under forløbet.

Lad os tage en uforpligtende snak i dag!

Mit arbejde gør dig sikker og tryg i trafikken

Ansigtet bag din succes

Mit navn er Lene Jauert, jeg har 24 års erfaring som kørelærer og har min køreskole i Aabenraa – faktisk den eneste kvindelige kørelærer her. Jeg har derudover taget uddannelser inden for kommunikation, coaching og angstregulering, som har givet mig en masse værktøjer til at tackle mere end blot den praktiske del af kørekortet.

Mine uddannelser og erfaring er medvirkende til, at jeg altid kan hjælpe dig til at træffe de rigtige beslutninger i trafikken. Samtidig kan du føle dig tryg og sikker, når vi sammen gør dig klar til at få kørekortet i trygge rammer.

Jeg har stor erfaring og succes med den naturlige nervøsitet omkring køreprøven. Gennem kommunikation i øjenhøjde og indsigt i den enkelte elev har jeg hjulpet mange til et kørekort og samtidig skabt en god oplevelse omkring det. Dette gælder for alle mine elever, samt elever jeg overtager fra andre køreskoler.

Hvis det lyder som noget for dig, så tøv ikke med at kontakte mig.

Kontakt mig i dag

Send mig en mail med din besked, så vender jeg tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Flere kontaktmuligheder

Følg og kontakt mig også her

Skriv en besked til mig

Kunne du tænke dig at starte hos den fedeste køreskole?

Ofte stillede spørgsmål

Praktisk information


Hvornår må jeg begynde på kørekort?

Undervisningen må påbegyndes 3 måneder før du fylder 17 år. Du kan tidligst aflægge teoriprøven 1 måned før du fylder 17 år. Den praktiske prøve må tidligst aflægges den dag du fylder 17 år. Denne aflvikles i Aabenraa.

Hvornår skal man have særlig køreundervisning?

Hvis du er førstegangserhverver, er dit kørekort på prøve. Det vil sige, du mister kørekortet, hvis du inden for de første 3 år efter du har erhvervet kørekortet første gang. Prøvetiden gælder kun for den første kategori, du tager kørekort til.

Hvor lang tid tager det at få kørekort?

Det er meget individuelt, hvor længe det tager, men et normalt forløb for at opnå kørekort tager typisk mellem 2,5 og 3,5 måneder. Vi er i og omkring Aabenraa.

Hvad er manøvrebane?

Det er der, hvor du starter din praktiske undervisning. Der er normalt 3 elever ad gangen på en manøvrebane. Det varer normalt 3 timer. En manøvrebane bliver også kaldt en kravlegård. Du skal lære at kravle før du kan gå. Jeg bruger køreteknisk anlæg i Rødekro.

Hvordan foregår teoriprøven?

Du får vist 25 billeder og til hvert billede er der fra 2 – 4 svarmuligheder. For at bestå teoriprøven skal du have 20 rigtige. Teoriprøven foregår hos færdselsstyrelsen på følgende adresse: Sankt Nicolai Gade 5 6200 Aabenraa

Førstehjælpskursus

Når du tager kørekort, skal du gennemføre et 8 timers kursus i færdselsrelateret førstehjælp.
 Jegafholder førstehjælpskursus i mit teorilokale i Aabenraa.

Vi hjælper hinanden med at forstå og lære hvordan trafikken fungerer, så du kan blive en sikker, hensynsfuld og agtpågivende bilist.

Mød mine fantastiske elever

De tror på mig, gør du?